Speciale: Hvordan interviewer man uhelbredeligt syge personer?
Jeg skal dø. Du skal dø. Ja, vi skal alle sammen dø. Forhåbentlig ikke lige nu. Forhåbentlig ved vi ikke hvornår. Forhåbentlig dør vi af alderdom. Men hvad hvis forhåbningerne forsvinder? Hvad nu hvis man har fået lægernes dødsdom, hvad så? Hvordan forholder man sig til at kunne se, at livets afgrund nærmer sig?
De dialoger jeg har haft med kræftpatienter og pårørende via mit arbejde på onkologisk sengeafsnit på Herning sygehus har været uden andet formål end samtalen selv. Men hvordan griber man det an journalistisk? Når samtalen får et formål. Når samtalen får et budskab og en målgruppe. Det vil jeg gerne undersøge. Mere præcist vil jeg undersøge, hvordan journalisterne Anders Agger og Anders Lund Madsen interviewer uhelbredeligt syge personer. Tager de specielle hensyn, tør de gå lige til sagen, eller går de som katten om den varme grød? Er der fællestræk blandt deres spørgsmål? Og hvordan spiller de forskellige sceniske virkemidler op om udsendelsens budskab?
​
Det vil jeg undersøge ud fra teorien om konversationsanalyse sammenholdt med teori om, hvordan forskellige typer interviews adskiller sig fra hinanden. Jeg beskæftiger mig ikke med den store, teoretiske opbygning men introducerer begge teorigrundlag og anvender dem sideordnet.
Mit primære fokus vil være på Anders Agger, da jeg finder hans interviewteknik utrolig interessant, fordi han aktivt bruger pausen til at lade interviewpersonen træde frem. For at sætte Anders Aggers metode i perspektiv vil jeg samtidig inddrage Anders Lund Madsen. Begge journalister har erfaring med at håndtere tabubelagte og svære emner, hvilket er fokus for dette speciale. Jeg vil i denne opgave ikke lave en vurdering af, hvilken af de to journalister, der udfolder den svære samtale bedst men undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er mellem deres interviewmetoder og udsendelsers opbygning. Siden mit primære fokus er på Anders Agger, vil min analyse af hans udsendelser være mere dybtgående end for Anders Lund Madsens.
​
Jeg er stadig igang med mit speciale, som jeg afleverer til august 2018.
​
​
Bachelor: A Study of which Persuasive Strategies to apply in Anti-Smoking Campaigns
Dette bachelorprojekt omhandler hvilke overtalelsesteknikker, man bør bruge i kampagner for at få unge rygere til at stoppe med at ryge. Vi kunne konkludere, at den øjensynligt mest effektive måde at omvende de unge rygere var at eksponere dem for de sundhedsrisici, som rygning med fører. Dog uden at lade det være en løftet pegefinger, da unge i alderen 16-18 kan have tendens til at rebellerer over for ordrer.
​
Vi fik 12 for dette projekt.
​
Abstract
​
Various research has been done on how to persuade young adults not to smoke. This study investigated whether the health risks or the social risks of smoking should be emphasized in anti-smoking campaigns targeting the segment. To answer this question, a focus group inter- view was conducted using participants aged 16-18. These attendants were exposed to four anti-smoking videos campaigns; two focusing on the health risks, and two focusing on the so- cial risks of smoking. The study was conducted using a concurrent mixed method, thus con- taining both a quantitative and a qualitative approach. The overall scientific standpoint was social constructivism. In coherence with this paradigm, no universal truths can be extracted because meaning and knowledge is subjective and bias.
There was no unequivocal answer to be given to the problem statement. However, the majority of the findings point toward health risks as being the most persuasive strategy to apply. New findings from our research suggest that future research ought to investigate how to incorporate the social risk related to cigarette smell in anti-smoking campaigns.
The study was completed by giving suggestions for future anti-smoking campaigns. These guidelines were additional to our problem statement.