SoMe for Københavnerture
Som kommunikationsmedarbejder for Københavnerture har jeg stået for at oprette Københavnerbloggen, skrive opdateringer på Facebook og lave B-B-kommunikation på LinkedIn.
​
På LinkedIn er mine opslag blevet set et sted mellem 300-4600 gange, og der er sket en stigning i antal følgere, siden mine opslag kom på platformen. Det samme gør sig gældende for Facebook, hvor min blog om at gøre sig opmærksom i København (se nedenfor) nåede 1.400 personer, 100 kliks og 28 reaktioner, hvor siden har 594 følgere.
​
Københavnerbloggen: http://www.koebenhavnerture.dk/koebenhavnerbloggen/
Facebook: https://www.facebook.com/koebenhavnerture/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/copenhagen-this-way-k%C3%B8benhavnerture/
​
​
​
​
​
Det at GØRE sig opmærksom i København
​
Copenhagen Architecture Festival, CAFx, holder i disse dage (3.-16. maj) dørene åbne under titlen ’at huse hjem – om hjem, boliger og tilhørsforhold’. For bag de bygninger og områder, som du hver dag bevæger dig forbi, ligger en stor mængde historie, men du opdager det måske ikke. Ifølge forsker i arkitektur, æstetik og byrum Elise Lorentsen, skal man bemærke, at man bemærker. På vores byvandringer hjælper vi dig med netop det. I dette blogindlæg kommer vi ind på forskellige nedslagspunkter, så du, næste gang du er ude at gå eller cykle, kan gøre dig selv opmærksom.
Med industrialiseringen og urbaniseringen fra midten af 1800-tallet kom der for mange mennesker til København. Der var simpelthen ikke nok plads inde bag voldene, og derfor begyndte man at flytte på bygrænsen i 1852. I 1890 passerede man på Nørrebro Jagtvej og anlagde Jægersborgsgade og området omkring, som er vores første nedslagspunkt. I dag Jægersborgsgade en hyggelig vej med gode andelsboliger, men sådan var det ikke dengang. Det var 700 husstande uden kloakering, ikke indlagt vand og et das i gården. Og pladsen var trang! Husene har fem etager og i et af husene boede der i 1895 25 voksne og 49 børn på samme tid!
Når du i dag cykler ned ad gaden er nederste etage fyldt med små butikker, som giver handel og liv til området. Dengang opførte man ikke butikkerne for at skabe hygge og lokalmiljø, men fordi man kunne få en højere værdiansættelse og låne flere penge. I dag er det andelsforeningen AB-jæger, som ejer de kældre, butikkerne indretter sig i, og det er derfor foreningen, der bestemmer, hvem der må drive erhverv i gaden. Derfor er det kun små forretninger med gammeldagsskilte og stemning, du ser ned ad vejen.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
Foto: kb.dk, ikke dateret
Næste nedslagspunkt er Rantzausgade 58, hvor det gamle afholdshjem lå. Forholdene for arbejderne var gennem 1800- og 1900-tallet elendige. Derfor havde mange et alkoholmisbrug for at holde sig kørende og glemme problemerne. Det blev ikke bedre af at mange arbejdsgivere ligefrem lavede brændevinsudsalg eller værtshuse ved arbejdspladsen, hvor man kunne drikke på ”kredit” og derved drikke hele lønnen op. Arbejderbevægelsen og kirken var enige om, at det var et stort problem, og de oprettede derfor Nørrebros Afholdshjem.
Foto: Kb.dk, ikke dateret
Og vi fortsætter på Nørrebro ved Bjelkes Allé 45 over for Nørrebroparkens legeplads. Her ligger Dronning Louises Asyl. Når du har cyklet forbi, har du måske undret dig over navnet. Asyl kommer fra latin og betyder ’fristed’. Det er et fristed for børn. Med industrialiseringen blev det ofte nødvendigt at begge forældre arbejdede væk fra hjemmet. Derfor var der ingen til at passe de fire børn, som et par i gennemsnit havde ved århundredskiftet. Det skulle der gøres noget ved, og Dronning Louise oprettede et asyl for arbejdernes børn. 500 børn var skrevet op, allerede inden det åbnede i 1888. Her kunne børn mellem 2-7 år blive passet mens forældrene arbejdede. Ingemann skrev til asylbørnene ’I østen stiger solen op’ og ’Morgenstund har guld i mund’. Dronning Louises Asyl eksisterer stadig den dag i dag, dog kun med 60 børn.
Foto: kb.dk, år 1870
Inde midt i København ligger Magstræde, som er næste og sidste nedslagspunkt. En hyggelig, snoet gade med gamle bygninger. I slutningen af 1800-tallet var det ikke almindelige borgere, der boede i de små lejligheder. Nej her boede ’offentlige fruentimmere’, altså kvinder der erhververede sig ved utugt. I 1874 blev det vedtaget ved lov, at man skulle sætte en stopper for den store udbredelse af kønssygdomme, og det blev derfor ulovligt at være prostitueret. Hvis man så gjorde det alligevel, blev man registreret som ’offentligt fruentimmer’ og tvunget til hyppige lægetjek. Myndighederne ville gerne have damerne samlet, så det var lettere at holde orden. Magstræde, Holmensgade, Farvergade er bare nogle af de anviste gader, hvor de offentlige fruentimmere stod i vinduerne og tiltrak søgende mænd. Det var Sædelighedspolitiet, som skulle holde styr på løjerne, og det endte både i forelskelser og selvmord – hør mere på vores krimitur.