Livet som jernmand

Det kræver dedikation at gennemføre en Ironman, men VM-sølvvinderne Kristian Hindkjær og Kristian Høgenhaug fortæller, at alle kan gøre det.

”Det kræver benhårdt arbejde, men alle kan gøre det” lyder det fra Kristian Hindkjær, som er et levende eksempel på, at det faktisk er muligt. Til VM i Ironman på Hawaii i år hev både han og kammeraten Kristian Høgenhaug en sølvmedalje hjem i hver sin kategori.

På blot to år er det lykkedes Kristian Hindkjær på 24 år at træne sig op til at være en af de bedste på ironmandistancen. Kristian Høgenhaug, 25, deltog i sit første Ironman i 2012, og siden er det kun gået fremad. ”Første gang gik det ikke særlig godt. Jeg led af løbeskader, og i de sidste par måneder op til konkurrencen løb jeg ikke, så det var en total nedsmeltning,” forklarer Kristian Høgenhaug.

Hør medaljevinderne forklare hvorfor triatlon er fedt, og hvordan det er at leve et liv, hvor alt centrerer sig om sporten.

30 timer om ugen

Hverken Kristian Hindkjær eller Kristian Høgenhaug havde dyrket sport på højere plan, før de kastede sig over triatlon. ”Jeg kunne godt løbe og cykle sådan til motionsbehov,” fortæller Kristian Hindkjær. Triatlon består af de tre discipliner løb, cykling og svømning, og ifølge drengene er det en fordel.

”Det er muligt at komme udefra, kun med kendskab til den ene og så stadig klare sig godt. Hvis det blot havde været løb eller cykling, ville det ofte kræve, at man startede noget tidligere,” forklarer Kristian Høgenhaug.

Ønsker man at komme langt inden for triatlon, handler det om at dedikere sig til målet og skabe sig nogle vaner. Og drengenes hverdag er derfor sat i rammer for at optimere deres træning.

I månederne op til maj, hvor de officielle triatlonløb begynder, optrapper de langsomt træningen. 60 timer. 70 timer. 80 timer om måneden. I de hårdeste perioder mellem løbene træner triatleterne 100-120 timer om måneden med et svømmepas inden skole og så løb eller cykling om eftermiddagen.

”Det styrer helt klart vores hverdag,” forklarer Kristian Hindkjær. Men det generer ikke drengene, for det er en sportsgren, hvor man bliver belønnet for at lægge mange timer i træningen.

Rent fysiologisk lyder 30 timers fysisk træning om ugen som hårdt for kroppen, men som Kristian Høgenhaug forklarer:

”Det er tre forskellige sportsgrene, så man kan udjævne belastningen og holde til helt vildt meget træning. Og kan man holde til det, bliver man også god.”

Det vilde træningsliv

De to triatleter har valgt at træne sammen for at støtte hinanden i projektet.

”Det kan hurtigt blive mange sure timer,” fortæller Kristian Hindkjær. Støtten bruger drengene også, når de sætter sig ekstreme mål for at teste kroppen. De har deres såkaldte ’sindssyge projekter’, hvor de fx cykler 250 km og løber bagefter. En distance, som er 70 km længere end den til ironmanløbet, men det er en del af deres mentale træning.

”Du dræner kroppen for energi som ved en Ironman og ser, at det kan du faktisk godt,” siger Kristian Hindkjær.

Uden for triatlonsæsonen tager vennerne det mere roligt. Her kan de godt droppe et træningspas eller gøre den kortere end planlagt. De understreger, at det er vigtigt at bevare glæden ved træningen.

”Der er ikke nogen af os, som ved hver eneste træningspas tænker ’wow, det er bare fedt det her’,” forklarer Kristian Hindkjær og tænker tilbage:

”Nogle gange tænker jeg da: ’Nu har jeg drukket nok klorvand i den her uge!’.”

Derfor sørger drengene for at spise rigeligt med Ben & Jerry’s og blandselvslik for at forsøde hverdagen.

Vennerne understreger, at de ikke føle

r sig ekstraordinære.

”De fleste vil kunne gå gennem samme proces. Det handler bare om at dedikere sig til et mål.”

Artiklen kan læses på: http://www.trinyt.dk/2016/11/livet-som-jernmand/

Foto: Høgen & Hindkjær - #GoLngr