“Jeg er førstehåndsindtrykket af Danmark”

Politimand Mogens Knudsen arbejder i Københavns Lufthavn, hvor han hver dag ser folk an fra paskontrollen.

07:30 torsdag morgen på Kastrup Lufthavns politistation. Ind ad døren kommer en høj mand iført blå skjorte, sorte kanvasbukser, to stjerner på hver skulder og en pistol i bæltet. Person D2459. Politimand, Mogens Knudsen.

Han smiler et venligt smil, der når hele vejen op til øjnene, som bliver smalle.

Han giver hånd til alle de kolleger, han møder på sin vej. Faste håndtryk og kontaktsøgende blikke.

”Her giver vi håndtryk til alle. På den måde kan jeg sige, hvis jeg bliver spurgt senere, om Poul er mødt i dag, at ja det er han, for ham gav jeg hånd til for syv timer siden.”

Anciennitets-tunge drenge

Han går hurtigt gennem sikkerhedskontrollen. Det er kun, når han møder ind om morgenen, at han skal gennemtjekkes af security-personalet. Pistolen, walkie talkien og håndjernene får kontrollen til at lyse rødt.

Mogens Knudsen går ind i lufthavnen, hvor butikkerne Victoria’s Secret, LEGO og Johan Bülow lyser op.

”Lufthavnen er nærmest blevet et shoppingcenter med landingsbane,” konstaterer han.

Han passerer både Mash, Lagkagehuset og Georg Jensen på vej ned ad gangen. To gange stopper han for at give hånd.

“Goddag.”

De ventende flypassagerer kigger op på Mogens Knudsen og smiler. Nogle lidt nervøst.

Det er politiets job at sikre ro og orden i lufthavnen samt bemande paskontrollen. Der er cirka 100 betjente, der arbejder i Kastrup Lufthavn. Ifølge Morgen Knudsen er det kun halvdelen af det optimale antal.

”Vi er nogle anciennitets-tunge drenge herude,” fortæller han og nikker til to forbigående politimænd. Gråhårede.

”Jeg har kun været her i lufthavnen i to år. Før det var jeg 28 år på en almindelig politistationen. Så jeg er jo novice. Under oplæring,” griner han.

Skrankepaven

Han sætter sig i en stor, grå paskontrol. ’All nationalities’ står der med store gule bogstaver udenpå.

”Der er lande, hvor politiet har en helt anden holdning til folk, end vi har her. De sidder som skrankepaver. Vi smiler jo til folk.”

Som kontrollør i paskontrollen er man den første person, som turisterne møder, når de træder ud ad flyet og ind i lufthavnen.

”Jeg er førstehåndsindtrykket af Danmark. Jeg er det første, folk ser. Så dur det ikke, at jeg er sur og råber af dem.”

Mogens Knudsen fortæller om personer, som kommer med skuldrene oppe omkring ørene, når de først snakker med politiet.

”Men så løsner de op og ser, at vi ikke er så slemme endda.” Han blinker over brillekanten.

Jobbet som politimand i lufthavnen byder på mange udfordringer. Alt fra simpelt tyveri til menneskesmugling. Mogens Knudsen kan godt lide at sidde i pasboksen, da det giver ham mulighed for at snakke med en masse mennesker.

”Marcus? Är det du som är Marcus?” En lille dreng på fem-seks år i blå vest og kasket kigger skræmt op på store den store politimand bag skranken. Drengen nikker forsigtigt. Mogens Knudsen finder stemplet frem og laver et sort mærke i drengens røde pas. Klonk. Udrejse af Danmark torsdag d. 17. november 2016 klokken 08:07. Drengens far udbryder med begejstring:

”Nöj, Marcus, et stämpel!”. Med triumferende skridt og passet knuget i barnehånden går far og søn gennem lugen.

Rent mel i posen

Han smiler til folk – også dem, som står i køen til den automatiske paskontrol. De smiler igen som en refleksion af hans opførsel.

”Man bestemmer jo lidt selv, hvordan dagen skal være,” siger han og smiler videre.

Han drikker en tår kaffe og sætter de grå briller op i det sølvfarvede hår.

”Man skal bruge tiden på det, der giver mening. Jeg ser på, hvad det er for nogle mennesker, som kommer hen mod mig. Passet er ikke så vigtigt. Informationerne skal bare stemme overens med de forventninger, jeg har efter at have set dem an. Jeg kalder det ’profilering’”.

Mogens Knudsen tager en slurk mere af kaffen i den hvide kop og kigger ud på dem, der går forbi.

”99 procent af dem, som går igennem her, har rent mel i posen. Det er superglade mennesker. Vores job som politi er bare at sikre, at de kommer godt gennem kontrollen og får en god start eller afslutning på deres rejse”

En italiensk pige kommer hen til skranken og spørger om vej ind til Tivoli. På et lidt hakkende engelsk og med tydelige håndeffekter forklarer Mogens Knudsen hende, at hun skal ned ad trappen.

Klokken nærmer sig 09:00. Tilbagelænet fortæller han en historie om en mand, der havde pakket en masse duer og en papegøje ned i en sportstaske og tjekket den ind som almindelig bagage. Manden havde sikkert ikke overvejet, at der er -50 grader i lastrummet på et fly. Heldigvis opdagede lufthavnspersonalet det, og Mogens Knudsen anholdte ham for dyremishandling.

“Det koster 3066 kroner at have 24 duer og en papegøje overnattende her i lufthavnen,” konstaterer han.